Knæk Cancer med Kræftrådgivningen i Roskilde

Velkommen til Knæk Cancer med Kræftrådgivningen i Roskilde i uge 43.

I anledningen af Knæk Cancer inviterer Kræftrådgivningen i Roskilde indenfor til foredrag, åbent hus, teater og håndarbejde. Alle arrangementer er gratis.

Program

Mandag 23. oktober kl. 11.00-13.00: Håndarbejde for alle berørt af kræft
Med Knæk Cancer skyder vi vores nye Drop-In-tilbud for flittige hænder i gang. Du behøver ikke være dygtig til at strikke, sy eller hækle, men kom og vær en del af et fællesskab, hvor vi lader samtalen flyde frit, mens vi drikker kaffe og bruger vores hænder.

Onsdag 25. oktober kl. 15.00-17.00: Foredrag om sorg og børn
Hvordan håndterer børn sorg? Kom og hør Martin Lytje, postdoc og psykolog i Kræftens Bekæmpelse, fortælle om børn sorg og deres oplevelse af kritisk sygdom og død. Tilmelding på mail roskilde@cancer.dk eller telefon 70 20 26 48.

Torsdag 26. oktober kl 10.00-14.00: Åbent Hus
Kom og få en rundvisning i kræftrådgivningen og hør om vores gratis tilbud til kræftpatienter og pårørende.

Torsdag den 26. oktober kl. 16.30 – 17.45 eller 19.00 – 20.15: Teaterforestilling – ”Hvorfor mig?”
På scenen står skuespiller og tidligere kræftpatient Christina Selden i prisvindende monolog ”Hvorfor mig?”. Her sætter hun ord på det usigelige gennem overraskende scener, oplevelser, erfaringer, følelser og fakta om det at få og have kræft.
Tilmelding på mail
roskilde@cancer.dk eller telefon 70 20 26 48.

Alle arrangementer finder sted i Kræftrådgivningen i Roskilde,

Kræftrådgivningen i Roskilde, Gormsvej 15, 4000 Roskilde.