Partikelcenter vil være førende i verden

Professor Cai Grau er forskningsleder ved Danmarks eneste partikelterapicenter.

Af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm

Hvilke patienter har gavn af partikelterapi? Og hvordan giver vi behandling med størst effekt og færrest bivirkninger? Det har danske forskere brugt penge fra Knæk Cancer til at undersøge. De første 500 patienter har allerede fået behandling.

29. januar 2019 var en historisk dag. Her slog man dørene op for Danmarks første og eneste partikelterapicenter. De første patienter modtog behandling med den helt nye strålekanon, der i stedet for røntgenstråler sender protoner af sted mod kræftcellerne.

- Med Dansk Center for Partikelterapi har vi nået en milepæl i dansk kræftbehandling, fortæller Cai Grau, professor og forskningsleder ved centeret.

Ikke alle patienter har gavn af partikelterapi

Forud er gået en række år, hvor en gruppe på omkring 70 forskere har undersøgt, hvilke patienter der skal tilbydes den nye effektive og skånsomme strålebehandling, og hvordan den gives bedst muligt. Til det fik forskerne ni mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2014.

- Vi har arbejdet intenst på at indsamle viden om bivirkninger ved henholdsvis strålebehandling og partikelterapi, for selvom partikelterapi er mere skånsom, så er det ikke den bedste behandling for alle kræftpatienter. Et skøn er, at det drejer sig om ca. 10 pct. af de kræftpatienter, der i dag får den traditionelle strålebehandling, fortæller Cai Grau.

Hjernetumorer først

De første patienter, der har modtaget behandling i Aarhus, er patienter med tumorer i eller tæt ved hjernen. Her kan partikelterapiens evne til at skåne vævet omkring tumoren, have stor betydning for at skåne hjernens vigtige funktioner.

Dernæst er centret begyndt at behandle børn. Strålebehandling øger risikoen for, at de senere i livet få en ny kræftsygdom, men forskning viser, at børn, der bliver behandlet med partikelterapi, har en meget mindre risiko for at få en ny kræftform på grund af behandlingen, som med børn der får traditionel strålebehandling.

- Tidligere sendte man disse børn til USA for at få partikelterapi, men nu kan vi behandle dem i Danmark, fortæller Cai Grau.

Forsøgsbehandling med partikelterapi

Og netop nu er en tredje gruppe patienter begyndt at komme til centret i Aarhus. Det drejer sig om patienter med kræft i svælg og strube. Her er forventningen, at partikelterapi vil mindske de skader på synkemuskulaturen eller spytkirtler, som opstår på grund af strålingen. Skaderne kan gøre det besværligt at tygge og synke mad og har ofte store konsekvenser både for patienternes sundhed og for deres sociale liv.

- Der er tale om lodtrækningsforsøg, da det for disse patienter stadig er en eksperimentel behandling, hvor vi reelt ikke ved, om partikelterapi er bedre eller ej. Vi udvælger de patienter, hvor man ved at sammenligne planerne for stråledosis kan se, at der vil være en gevinst ved partikelterapi i form af forventet mindre risiko for at få alvorlige bivirkninger. Dernæst trækker vi lod, så halvdelen vil få almindelig stråleterapi og den anden halvdel vil få partikelterapi, uddyber Cai Grau.

De næste patienter, der vil få tilbudt at medvirke i forsøg med partikelterapi, er en lille gruppe af brystkræftpatienter, hvor brystbenet sidder så langt inde, at det kan være vanskeligt at ramme lymfeknuderne ved hjertet med almindelig stråleterapi uden at risikere at skade hjertet. Her vil man undersøge, om partikelkanonen kan give bedre resultater.

Herefter kommer patienter med spiserørskræft. Her har et amerikansk studie netop vist, at partikelterapi tilsyneladende er mere skånsomt for hjerte og lunger. Men studiet er kun baseret på meget få patienter, så det skal de danske forskere også undersøge nærmere.

Blandt de førende i verden

Forskerne har også brugt Knæk Cancer-midler til at undersøge, hvordan teknologien kan udvikles yderligere, så man kan lave det, der hedder adaptiv partikelterapi – eller tilpasset behandling.

For i nogle tilfælde kan svulsten bevæge sig, mens behandlingen foregår, eksempelvis når patienten trækker vejret. Svulsten kan også skrumpe undervejs i behandlingsforløbet, og med partikelterapi er det ekstra vigtigt at kende disse ændringer, da protoner er langt mere følsomme for ændringer end røntgenstråler. Og rammer man ved siden af, så risikerer man, at behandlingen slet ikke har nogen effekt. Adaptiv partikelterapi er stadig på tegnebrættet, men forskerne er i gang med planlægningen, og ambitionerne er høje:

- I Danmark har vi nu det nyeste udstyr, og vi er nok det center i verden, der kan behandle fleste nye patienter i forsøg, og dermed kan vi også fremme forskningen. Vi samarbejder på tværs af fagupper og med eksperter fra hele Europa. Vores mål er klart: Vi skal være et af verdens førende centre i partikelterapi – og det bliver vi, forsikrer Cai Grau.

Artiklen er opdateret oktober 2019.

Læs mere om hvad pengene fra Knæk Cancer går til

Støt via SMS

SMS KNÆK til 1422


og støt med 150 kr.

Støt via MobilePay

Send et valgfrit beløb til

15 10 65

og støt Knæk Cancer

Del denne side