Freya og Thea løber 1800 kilometer for Knæk Cancer

Freya Ravn Kjældgaard og Thea Kjældgaard Pedersen løber for Knæk Cancer. Foto: Privat.
Tre gange om ugen løber de to kusiner, Freya og Thea, til fordel for Knæk Cancer. Selvom ruten er forskellig fra gang til gang, løber de ofte forbi deres fælles farmor og mormor, der har uhelbredelig lungekræft. Det er hende- og alle andre berørt af kræft - de løber for. De har allerede løbet over 1600 kilometer og 19.000 kr. ind til kræftsagen. Målet er 1800 kilometer.

Om det var sved eller bare små regndråber, der løb ned af Freya og Theas kinder, da de for nogle uger siden tilbagelagde 1600 kilometers løb, husker de ikke. Men følelsen af stolthed og lykke ligger meget klar i deres erindringer fra dagen.

- Hold nu op, sagde Freya, mens hun foroverbøjet og med hænderne på låret, forsøgte at genfinde pusten.

Opbakningen var overvældende
Der var ikke lang vej fra beslutning til handling. Forberedelserne gik allerede i gang ugen efter, beslutningen blev truffet i november sidste år.

Først skulle de høre den lokale løbetræner, om han ville hjælpe dem med et løbeprogram. Det ville han. Dernæst skulle de spørge det lokale erhvervsliv, om de ville støtte deres indsamling, ’Kæmp med Kjældgaard’, ved at donere penge pr. løbet kilometer. Det var der også mange der ville. Stort set hver dag i tre uger cyklede Freya og Thea derfor rundt i byen efter skole og fik klappet sponsoraftaler af og indsamlet underskrifter.

- Hun bliver så stolt, smilede Thea tilbage.

Freya Ravn Kjældgaard er 17 år og Thea Kjældgaard Pedersen er 18 år. De to kusiner bor i den lille by Ribe, lidt uden for Esbjerg. Få kilometer fra dem bor deres fælles farmor og mormor, som de begge har et tæt forhold til. Ofte løber de forbi hende, får en vandpause, en hurtig sludder og et kys.  

For det er for hende, deres fælles farmor og mormor, der er uhelbredelig syg af lungekræft, og for de tusindvis af danskere, der også er berørt af kræft, de løber.

Behov for at gøre noget
- Som pårørende føler man sig så magtesløs, når man står over for sygdommen. Man har så inderligt lyst til at gøre noget. Sådan var det i hvert fald for os, da vi for et års tid siden fik at vide, at vores farmor og mormor havde fået uhelbredelig lungekræft, fortæller Freya.  

- Og ret hurtigt fandt vi ud af, at der er så meget, man kan gøre. Vi besluttede at indsamle penge til fordel for Knæk Cancer, som jo blandt andet går til, at der kan bliver forsket endnu mere, så flere kan få nye og bedre behandlingsmuligheder og færre bliver ramt af sygdommen, fortsætter Thea.

Både Freya og Thea har altid været aktive piger. De har begge gået på sportsefterskoler og har en forkærlighed for hver deres sportsgren. Freya går op i fodbold og Thea elsker gymnastik. Men løb havde de aldrig rigtig forsøgt sig med, så da ideen om at løbe penge ind til Knæk Cancer dukkede op, besluttede de, at nu var det nu. Målet blev 1800 kilometer tilsammen.

Kunne ikke indlæses

- Opbakningen har simpelthen været så fantastisk fra lokalsamfundet. Det var virkelig overraskende, hvor mange, der ville støtte vores indsamling. Både lokale beboer og de erhvervsdrivende, fortæller Freya.

- Nogle donerede løbetøj, andre det dobbelte af det antal kroner, som vi selv foreslog per løbet kilometer. Bare fordi. Det var meget overvældende og gjorde, at vi ret hurtigt kunne komme i gang. Den 3. december løb vi vores første kilometer, tilføjer Thea.

Virtuelt løb
Da coronaen ramte Danmark havde det, som for så mange andre, også betydning for Freya og Thea. Det betød blandt andet, at de for en periode måtte løbe hver for sig, at de ikke kunne løbe forbi deres mormor og farmor. Og at de måtte genoverveje det lokale løb som de fra en start havde planlagt.

Den store opbakning gav dog de to kusiner så meget blod på tanden, at de fandt modet til at arrangere et virtuelt løb. Flere penge skulle nå forskningen. Og det skulle coronaen ikke stå i vejen for.

Tilmeldingerne tikkede ind. Straks gik de to kusiner i gang med at producere de hjemmelavede startnumre til de 231 personer, der løb med fra nær og fjern den dag tilbage i april.

- Endnu engang blev vi væltet bagover af opbakningen, fortæller Freya.

- Men det har nok også noget at gøre med vores mormor og farmor, fniser Thea og forklarer, at deres farmor og mormor af ren stolthed har fortalt om indsamlingen til alle på sin vej siden det hele startede, og sponsoraterne i november måned skulle findes. Både til naboer, sygeplejersker og læger. Hun havde sågar fået lov til at hænge efterlysninger af sponsorer op i afdelingen på Vejle Sygehus, hvor hun får behandling.

- Hun er bare pavestolt, fortsætter Thea.

Freya nikker:

- Det gør os glade, at se hende blive glad. Hver en kilometer har været det hele værd. For igennem hele forløbet har det været så tydeligt, at vi ikke er alene.

For at nå målet om 1800 kilometer, løber Freya og Thea hver tirsdag, torsdag og søndag. De løber i gennemsnit 30 km om ugen og mangler nu kun 100 kilometer. Og så leger de med tanken om at løbe nogle af de sidste kilometer ind ved endnu et virtuelt løb i Knæk Cancer ugen i uge 43.