Ny teknik er bedre til at finde blærekræft

På billedet er afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, Jacob Elmose Jensen, i gang med en operation for blærekræft med brug af NBI-teknikken. På skærmen ses NBI-billede fra patientens blære. Foto: Aarhus Universitetshospital
På billedet er afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, Jacob Elmose Jensen, i gang med en operation for blærekræft med brug af NBI-teknikken. På skærmen ses NBI-billede fra patientens blære. Foto: Aarhus Universitetshospital
Professor og overlæge Jørgen Bjerggaard Jensen fik 1 mio. kr. fra Knæk Cancer 2015 til at undersøge en ny metode til at finde kræft i blæren med. Resultaterne har ført til en ændring i retningslinjerne for undersøgelse og behandling af blærekræft.

Projektet ’Nye og bedre måder at finde blærekræft’ fik 1 mio. kr. fra Knæk Cancer 2015.

Den nye teknik kan både bruges ved udredningen af patienter og under operationer for blærekræft, viser forskning støttet af Knæk Cancer.

På baggrund af forskningen er NBI i 2020 blevet indført i de danske retningslinjer for undersøgelse og behandling af blærekræft. Men allerede året før gik Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital over til at bruge NBI under operationer for blærekræft, fortæller professor og overlæge Jørgen Bjerggaard, der har ledet forskningen.

-Flere og flere sygehuse er i gang med at omstille til NBI. Der er desuden også fokus på vores undersøgelse ude i Europa, hvor man går mere og mere over til det i stedet for den nuværende metode med fluorescens, siger Jørgen Bjerggaard.

Bedre og rarere for patienten
Jørgen Bjerggaard og hans team har sammenlignet NBI med de nuværende teknikker, som lægerne bruger ved undersøgelse og operation for blærekræft. Det er dels hvidt lys, som bruges ved kikkertundersøgelser af blæren, og såkaldt fluorescens, som bruges ved kikkertoperationer.

Undersøgelserne viser, at NBI er bedre end hvidt lys, og at det er ligeså godt som fluorescens til at finde kræft. Til gengæld er det enklere og billigere at bruge end fluorescens, forklarer Jørgen Bjerggaard.

-Fluorescens skal puttes op i blæren via et kateter en time, inden patienten bliver bedøvet. Og hvis patienten ikke kan holde på det, virker det ikke. Det er generende for patienten og besværligt, og de problemer har man ikke med NBI. Det er mere patientvenligt, det er billigere, og vi har desuden resultater på vej, der peger på, at man kan stille mere sikker diagnose, siger Jørgen Bjerggaard.

De nye resultater, som er på vej, bygger på en opgørelse over de patienter, der er blevet behandlet på afdelingen i Aarhus med brug af NBI siden januar 2019.

- Vores idé var, at vi kunne tilbyde noget, der ligeså godt som fluorescens, men det ser faktisk ud til, at det er en smule bedre end fluorescens. Patienterne får dermed en bedre sikkerhed for, at de får den helt rigtige diagnose med det samme – og dermed også den optimale behandling, siger Jørgen Bjerggaard.

Flere andre hospitaler i Danmark er ligeledes i gang med at skifte over til at bruge NBI.

Cirka 2.000 mennesker i Danmark får hvert år diagnosen blærekræft. De fleste er mænd.

HVAD ER NARROW BAND IMAGING

Narrow Band Imaging (NBI) er en særlig form for lys, som kan bruges til at oplyse blærens slimhinde under en kikkertundersøgelse- eller operation.

Almindelig hvidt lys består af en rød, grøn og blå bølgelængde. Ved NBI fjerner man den røde bølgelængde.

Så har man den grønne og den blå bølgelængde tilbage, som gøres meget smalle og rammer henholdsvis i toppen og i bunden af slimhinden, som er den, man kigger på for at vurdere, om der er sygdom. På den måde får man en meget bedre kontrast af slimhinden end med hvidt lys