Kan personlig medicin være fremtidens behandling for sarkompatienter?

Ninna Aggerholm Pedersen skal undersøge om personlig medicin, altså målrettet behandling baseret på genanalyser, kan føre til bedre behandlinger for patienter med sarkom. En sjælden type kræft, der opstår i knogler og bindevæv. Pengene til projektet kommer fra sidste års Knæk Cancer uddeling til unge talentfulde forskere.

Ninna Aggerholm Pedersen er en af de mange forskere, der i spænding fulgte indsamlingen under sidste års Knæk Cancer. Også for hende var det indsamlede beløb nemlig afgørende for, om hun ville få støtte til sin forskning.

Det gjorde hun. Ninna Aggerholm Pedersen er læge på kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital, og modtog sidste år 2.3 mio. kr. fra puljen ’Unge talentfulde forskere’ til et projekt, der kan være første skridt mod nye og målrettede behandlinger til patienter med sarkom, kræft i knogler og bindevæv.

- Vi tror på, at personlig medicin kan være vejen til behandling som er mere effektiv og giver patienterne færre bivirkninger. For hvis man finder det, der får kræftcellen til at dele og udvikle sig, kan man forhåbentlig også bremse den, siger Ninna Aggerholm Pedersen.

Sarkom en sjælden type kræft med 80 forskellige undertyper, som betyder, at der er mindre forskning, kun begrænset litteratur og færre gennemtestede behandlinger.

- 300 danskere rammes årligt. I dag får patienterne som standard tilbudt strålebehandling og kemoterapi afhængigt af hvilken undertype, der er tale om, og om sygdommen har spredt sig. Og selvom det ikke er alle patienter, der har gavn af det, så er det vores bedste bud. For, sammenlignet med andre kræftformer, ved vi meget lidt om sygdommen, så vi kan sige hvilken behandling, der er bedst for den enkelte patient, forklarer Ninna Aggerholm Pedersen og tilføjer:

- Udsigterne for patienter med sarkomer kan helt klart forbedres. Det gælder både dem, der i dag kan kureres, da op mod halvdelen af dem får tilbagefald på et senere tidspunkt. Men særligt dem, hvor sygdommen har spredt sig. Der er desværre ikke sket noget de sidste 20 år, som har forbedret overlevelsen for patienter med sarkomer. 

Kræftcellernes genetiske egenskaber
Og det er netop det, som Ninna håber at lave om på. Hun vil udfordre de nuværende behandlingsmuligheder og undersøge nye ved at se nærmere på kræftcellernes genetiske egenskaber blandt sarkompatienter. Dér ved hun nemlig, at der kan gemme sig livsvigtig viden.

For hvis man kigger på alle kroppens gener, er der en række genetiske fejl, som man ikke kender betydningen af. Men der er også bestemte typer af genfejl, som man med sikkerhed ved kan være med til at drive kræften. Og som man i dag kender forskellige typer af medicin mod. Også kaldet personlig medicin.

Personlig medicin er en vigtig del af udviklingen for kræftbehandlingen i Danmark. For selvom bestemte genfejl kan være skyld i, at kræft opstår, kan fejlene være forskellige inden for den samme kræfttype, eller ens på tværs af forskellige kræftsygdomme.

Det kan betyde, at patienter med den samme type kræft, skal have forskellige behandlinger. Eller omvendt, at behandlingen kan være ens for forskellige typer kræft. Derfor er læger i begrænset omfang begyndt at opdele de enkelte kræftsygdomme i mange mindre sygdomsenheder afhængigt af, hvilken genfejl, der er tale om.

- På samme måde er håbet at man op baggrund af de genetiske analyser, kan pege på den behandling, som den enkelte sarkompatient kan have mest gavn af, forklarer Ninna Aggerholm Pedersen.

Kortlægning af genfejl
Siden 2014 har hun derfor, sammen med sit team bestående af kirurger, kræftlæger, molekylære biologer og genetikere, indsamlet vævs- og blodprøver fra sarkompatienter, som skal være med til at kortlægge lige præcis, hvilke og hvor mange genfejl, der går igen hos de forskellige sarkompatienter.

- Vi analyserer prøverne fra patienterne, og på den baggrund får vi et overblik over de genetiske fejl, som kræftcellerne har, og som spiller en rolle for hver enkelt patients sygdom.

- Og deraf får vi også et overblik over, hvor mange af fejlene, der allerede findes en behandling imod og dermed hvor stor en procentdel af sarkompatienterne, der ville kunne få gavn af den målrettede behandling. For mulighederne afhænger også af, om der er udviklet medicin mod lige præcis de genfejl, som man finder, understreger hun.

I Australien har forskere foretaget lignende undersøgelser for patienter med sjældne kræftformer. Og for op mod 40 pct., har man fundet genfejl, der kunne pege på bestemte behandlinger.

- Vi forventer det samme, siger Ninna Aggerholm Pedersen.