Indsamling
FB - Frederiksberg Boldklub
HVAD KÆMPER VI FOR? -LIVET!
Frederiksberg Boldklub samt vores 1. Herresenior tager kampen op mod kræft, når holdet i hjemmekampen mod Vigerslev Boldklub på lørdag, spiller i en særlig Knæk Cancer-fodboldtrøje fra SELECT Sport A/S.
Hver dag dør 22 danske mænd af kræft. Det svarer til to fodboldhold - og dermed jo faktisk en aflyst fodboldkamp hver eneste dag.
Det er dystre tal, og derfor har vi taget initiativ til at støtte kampen mod kræft via Knæk Cancer 2024-kampagnen, der lørdag aften kulminerer med ‘Knæk Cancer - et show for sagen’ på TV 2.
Trøjen er gul med sorte nuancer, men med det vigtige budskab på maven, som det klart mest iøjnefaldende.
Den særlige FB- / Knæk Cancer-trøje bliver efterfølgende sat til salg som såkaldte ’Match Worn’-trøjer fra opgøret mod Vigerslev Boldklub, og indtægterne går ubeskåret til Knæk Cancer.
Det betyder dermed, at de trøjer som Bjergmann, Thrane, Basso, Shacham, Kristensen og resten af holdet har haft på, bliver bortauktioneret efter kampen. Her satser vi på at spillertruppen efterhånden er så populære, at trøjerne går som varmt brød i den gode sags tjeneste.
#KnækCancer
0,00 Kr.
Doneret ud af et mål på 10,00 Kr.
Om indsamlingen
Vi starter denne indsamling, fordi kræft rammer os alle – direkte eller indirekte. I FB ønsker vi at stå sammen i kampen mod kræft og gøre en forskel for de mange mennesker og familier, der er berørt af sygdommen. Ved at støtte Knæk Cancer kan vi bidrage til livsvigtig forskning, behandling og støtte til kræftpatienter. Sammen kan vi skabe håb og hjælpe med at finde en kur.
Donationer og kommentarer
Knæk Cancer
Indsamlinger og aktiviteter fra personer som dig spiller en stor rolle i Knæk Cancer. Din indsats betyder, at budskabet om 'Knæk Cancer' bliver spredt og at forskerne får flere midler til at udvikle behandling til kræftramte.