For Irene Seemann

Den 15/3-2023 er den værste dag i mit liv.
Det var den dag at klippen i mit liv blev taget fra mig, aldrig nogensinde har jeg været så frustreret, rasende og samtidig inderlig knust.
Jeg livede min mor at man aldrig måtte glemme hende og at hendes i historie skal fortælles videre til at indspireret andre, både til at samle ind men også at have en kæmpe lyst og glæde til livet.

Selvom min mor var dødelig syg, så har vi aldrig mærket det på hendes humør og livsglæde. Vi troede altid på miraklet indtil det sidste, hvor vi stadig planlagde vores sommerferie til Paris op til få dage hvor hun sov ind.

Min mor havde en helt speciel kærlighed til musikkens verden, hvor hun spillede på næsten samtlige instrumenter, og den kærlighed delte vi sammen. Så det sidste jeg lovede hende var at spille Highland Cathedral på hendes tromme og hendes trommestikker i kirken til hendes begravelse, hvilket var min måde at udtrykke min kærlighed til hende.
Så min opsang til herunder læser dette, er at vær med jeres kære mens i har dem, nyd de små momenter i livet, fordi de er guld værd at se tilbage på.
Jeg håber i vil støtte min indsamling så jeg kan få vist hendes navn på knæk cancer showet, fordi det har hun fortjent