Min hjertesag - fordi vi alle kender én ❤
Om indsamlingen
Forestil dig, at du allerede som barn oplever, at flere familiemedlemmer både kæmper og mister livet til kræft. At det kommer så tæt på, at din mor pludselig rammes af brystkræft. At hun kæmper og overlever, men at du hver dag ser både de fysiske og psykiske ar, som sygdommen har givet hende. At du blot to år senere igen står i sygdommens skær og skal tage afsked med din elskede bedstefar – pludseligt og brat. Netop lærer at navigere i denne sorg, og at sygdommen så rammer din far – uhelbredeligt. At han, du og I som familie resten af jeres liv skal leve i denne uvished. Og hvordan gør man egentlig det?
Netop dét har jeg oplevet. Og derfor støtter jeg op om Knæk Cancer 2024 – som du også kan!
Ved at støtte Knæk Cancer 2024 gør DU en forskel og bidrager til forebyggelse, forskning og patientstøtte inden for:
🧸 Børnecancerfonden
🧪 Biologisk, psykosocial, klinisk og epidemiologisk kræftforskning
💤 Senfølger
🧠 Flere sygdomme og psykisk mistrivsel
🔎 Bedre opsporing og behandling af kræft
👴🏻 Ældre og kræft
Siden 2012 har Kræftens Bekæmpelse og TV 2 samarbejdet om Knæk Cancer, hvilket har ført til bemærkelsesværdige resultater, såsom:
📈 Over 500 nye projekter igangsat inden for kræftforskning, patientstøtte og forebyggelse
💰 Over 400 millioner kroner indsamlet til kræftsagen
SÅ – vil du være med❓
På forhånd tak for jeres donationer ❤
Donationer og kommentarer
Knæk Cancer
Indsamlinger og aktiviteter fra personer som dig spiller en stor rolle i Knæk Cancer. Din indsats betyder, at budskabet om 'Knæk Cancer' bliver spredt og at forskerne får flere midler til at udvikle behandling til kræftramte.