
Vi kan hjælpe hinanden - knæk den cancer
Om indsamlingen
Mit navn er Sarah, jeg er 28 år og jeg har Leukæmi. Derfor har jeg nu valgt at oprette denne lille indsamling i anledning af knækcancer ugen. Det har jeg blandt andet gjort fordi de tidligere indsamlinger i denne forbindelse nu har gjort en kæmpe forskel for netop lille mig. Selvom jeg aldrig havde troet det. Alt fra netværk, opholdssteder, støtte og meget mere er blevet direkte muliggjort på baggrund af knækcancer. For slet ikke at tale om den helt uvurderlige forskning der er lavet og fortsat bliver lavet på området.
Det er alt sammen noget der lige nu gør en kæmpe forskel for mig, min kamp og rigtig mange andre mennesker og vores pårørende. Jeg kunne ikke være mere taknemlig.
Takket være de helt fantastiske og dygtige læger, sygeplejesker, forskere osv. der konstant arbejder på at forbedre kraftbehandlinger og forløb, er jeg i de tryggeste hænder hele vejen og det ville være fantastisk at give bare en lille smule tilbage til alle dem der kæmper kampen for mig på den anden side ⭐️ Samt at kunne hjælpe andre der måtte få brug for det i fremtiden.
Jeg håber i vil være med!
Donationer og kommentarer
Knæk Cancer
Indsamlinger og aktiviteter fra personer som dig spiller en stor rolle i Knæk Cancer. Din indsats betyder, at budskabet om 'Knæk Cancer' bliver spredt og at forskerne får flere midler til at udvikle behandling til kræftramte.