Knæk Cancer

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. I en lang række programmer på TV 2 sættes der i uge 43 fokus på kræften, og undervejs vil pengene blive sunget, danset og samlet ind til Kræftens Bekæmpelse. Det hele kulminerer i et stort indsamlingsshow på TV 2 lørdag den 24. oktober, hvor vi igen står sammen i kampen mod kræft.