Om Knæk Cancer

Kræft rammer hver tredje dansker og gør mange til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 44 danskere livet.

I dag lever knap 383.000 danskere med eller efter kræftsygdom. Den gode nyhed er, at to ud af tre, der får kræft, er stadig i live efter 5 år. Men vi vil gerne sætte barren højere. Målet er, at færre får kræft, at flere overlever kræft samt får et bedre liv efter kræft.

Et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.

Derfor handler Knæk Cancer om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om liv. 

I 3 programmer vil TV 2 sætte fokus på kræft via personskildringer, oplysning og underholdning. Det er programmer, der vil gøre os klogere, få os til at grine og græde, og forhåbentlig også give os håb for fremtiden. 

Knæk Cancer er helhjertet handling og håb om nye veje til at komme kræften til livs.

En folkesag

Knæk Cancer er en fælles indsats mod kræft, hvor TV 2 og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab samler befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Der er brug for alle

I de seneste 12 år er danskernes støtte til Knæk Cancer sat i arbejde i 547 projekter. Og igen i år vil vi vise, at det nytter. Målet er, at færre skal få kræft, og flere skal overleve. Der er stadig brug for mange penge i forskningen mod kræft, som hver dag koster 44 danskere livet. Der er brug for alles hjælp. Og der er brug for penge til oplysning og forebyggelse og til at øge livskvaliteten for kræftpatienter og deres pårørende.

Den gode historie er, at flertallet overlever kræft. Kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats.

Kræft i Danmark

  • En ud af tre i Danmark får kræft, inden de fylder 75 år
  • 2 ud af 3 overlever kræft
  • Kræft er den hyppigste dødsårsag blandt danskere
  • Ca. 383.000 danskere lever med eller efter en kræftsygdom

Få et overblik

Læs flere fakta om kræft i Danmark

Kræftens Bekæmpelse

  • Er Danmarks største patientforening med cirka 400.000 medlemmer og cirka 35.000 frivillige
  • Er en privat forening, som er helt afhængig af støtte fra danskerne
  • Får kun tre procent af midlerne fra det offentlige
  • Uddelte i 2022 468 millioner kroner til kræftforskning.
  • Har sit eget forskningscenter med omkring 160 forskere fra 25 lande, som hvert år offentliggør omkring 300 videnskabelige artikler
  • Tilbyder kræftrådgivning mere end 44 steder rundt om i landet

Få et overblik

Læs mere om Kræftens Bekæmpelse

Spørgsmål og svar

Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Sygdommen er derfor en fælles sag, som kræver en fælles indsats. TV 2 og Kræftens Bekæmpelse ønsker med Knæk Cancer at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelses formål: At bekæmpe kræft gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte. Derudover sætter vi i en hel uge fokus på kræft sammen med danskerne gennem mange forskellige tiltag. 

Knæk Cancer kampagnen kører fra uge 41-43. Igen i år vil talentfulde amatører og professionelle artister gå på scenen i den gode sags tjeneste, når hele Danmark i oktober samles om ’Knæk Cancer – et show for sagen’.

Søs Egelind, Pelle Emil Hebsgaard, Peter Frödin og Petra Nagel står som værter i spidsen for showet. Deres mission er at sammensætte et underholdningsshow fyldt med alt fra musik og komik til dans og akrobatik.

De 3 programmer vises på TV 2 søndag den 13. oktober, lørdag den 19. oktober og lørdag den 26. oktober.

I løbet af uge 43 vil Go’ morgen Danmark og Go’ aften Danmark også sætte fokus på kræft.

Knæk Cancer er et levende brand, der udfolder sig på mange forskellige platforme i kampagneperioden – i særlige tv-programmer på TV 2, på knækcancer.dk, på Knæk Cancer Facebook-sider, hos samarbejdspartnerne, via events og ikke mindst via alle danskernes egne initiativer rundt om i landet.

Følg Knæk Cancer på Facebook

”Stå sammen – Knæk Cancer”.

Vi ønsker at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft og samle penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Vores mål er at gøre en mærkbar forskel for kræftpatienter, pårørende, forskere, sundhedsvæsenet og resten af befolkningen

Vi vil et liv uden kræft, og det nytter, når vi står sammen.

Knæk Cancer består af vores logo – KNÆK CANCER og af en blomst. Blomsten symboliserer livet og optimisme, og med udråbstegnet i blomsten signaleres, at det er tid til handling. Når vi står sammen, kan vi udrette noget stort, og vi gør det, fordi vi vil livet frem for døden.

Der er mange forskellige måder, du kan støtte Knæk Cancer på. Både ved at donere et pengebeløb, ved at deltage i en af vores mange lodtrækninger, eller du kan selv oprette en indsamling til fordel for Knæk Cancer.

Se hvordan du kan støtte Knæk Cancer

Vi har lavet en række materiale, som du frit kan bruge, hvis du vil være en del af Knæk Cancer.

Se og download materiale

Knæk Cancer samler i år ind for 13. år i træk. Over årene er 506 projekter igangsat takket være de indsamlede midler. Igen i år har Kræftens Bekæmpelse peget på en række relevante indsatsområder inden for forebyggelse, forskning og patientstøtte, som potentielt kan få støtte fra dette års Knæk Cancer indsamling.

Kræftens Bekæmpelse har udpeget seks indsatsområder, som kan få støtte i år. Hvorvidt alle projekterne får støtte, afhænger af det endelige indsamlede beløb. Her kan du læse mere om de udpegede indsatsområder i prioriteret rækkefølge. Klik på hvert tema for at folde det ud.

 Læs mere om hvad pengene fra Knæk Cancer 2024 går til

Knæk Cancer er en hel uge med fokus på kræft. Vi forsøger at skildre såvel det alvorlige som det håbefulde. Men vi er også klar over, at det for nogen kan være hårdt at se en så massiv dækning af temaet. Har du brug for at tale med nogen, er du altid velkommen til at ringe til Kræftlinjen. Det gælder både for kræftramte, pårørende eller dig, der har brug for at tale om emnet. Kræftlinjen har tlf. 80 30 10 30.

Læs mere om Kræftlinjen

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os:

Knæk Cancer
E-mail: knaekcancer@cancer.dk
Telefon: 3525 7540