Vores måde at give tilbage
Om indsamlingen
I 2023, da jeg var 22 år gammel, blev jeg diagnosticeret med agressiv b-celle lymfekræft. Det var af undertypen Burkitt’s lymfom, som er meget agressiv og sjælden. Jeg var et sted i mit liv, hvor jeg var startet på universitet, havde fået en sød kæreste, flyttet hjemmefra - ja, livet kørte faktisk bare. Fra den ene dag til den anden, blev det hele vendt på hovedet og jeg måtte stoppe på studie og fokusere på min behandling med intensiv kemoterapi. Heldigvis var der gode behandlingsmuligheder, og nu står jeg et halvandet år senere og har et normalt liv igen, som kræftfri. Dette er takket være forskning som har gjort det muligt at helbrede mange tilfælde af lymfom, samt stor støtte fra familie, venner, kæreste og en meget dygtig hæmatologisk afdeling på AUH. Jeg håber min indsamling kan gøre bare en lille forskel, da jeg er meget taknemmelig for at stå hvor jeg er i dag og have det så godt.
Donationer og kommentarer
Knæk Cancer
Indsamlinger og aktiviteter fra personer som dig spiller en stor rolle i Knæk Cancer. Din indsats betyder, at budskabet om 'Knæk Cancer' bliver spredt og at forskerne får flere midler til at udvikle behandling til kræftramte.