Tænd en lyspose og støt Knæk Cancer

Af Marie Poulsen Schmidt, Kræftens Bekæmpelse. Foto: Mads Claus Rasmussen
TÆND ET LYS er en smuk lysceremoni til støtte for dem, der er ramt af kræft, og til minde om dem, vi har mistet. TÆND ET LYS lysceremonierne afholdes af de lokale Stafet For Livet i 16 byer rundt om i landet i uge 43 i forbindelse med Knæk Cancer.

Tænd en lyspose

Lyset symboliserer et håb om, at kræft en dag kan bekæmpes og viser samtidig, at dem, vi har mistet, ikke er glemt. Alle kan deltage og lave en personlig lyspose. Tænd en lyspose online eller kom og vær med til en rørende lysceremoni, hvor vi kan vise, at vi står sammen og støtter Knæk Cancer.

 

Har du ikke mulighed for at deltage i Knæk Cancer - TÆND ET LYS, kan du vælge at lade din lyspose lyse online og dele den via Facebook, eller at den skal stilles op i en af de 14 byer, hvor der afholdes TÆND ET LYS.  Hvis du vælger, at lysposen skal stilles op ved en TÆND ET LYS lysceremoni, skriver Stafet For Livet frivillige din hilsen på en lyspose og stiller den op i den by, du vælger i forbindelse med donationen.

Du kan donere og skrive på en lyspose online her eller via TÆND ET LYS-linket ovenfor.

Se tændte lysposer