KOM TIL TÆND ET LYS I VEJLE OG STØT KNÆK CANCER

På arrangementet kan du skrive en personlig hilsen på en lyspose til en du holder af fra kl. 17.30. Når mørket falder på, bliver alle poserne stillet op i Knæk Cancer logoets blomsterformation. Kom og nyd den særlige stemning med live musik, lystale og et minuts stilhed mens lysposerne lyser mørket op. Lad os vise at vi står sammen om Knæk Cancer.
Hvis du ikke kan deltage, skrive en hilsen online ved at donere min. 50 kr. og få stillet lysposen op til lysceremonien ved Kræftpatienternes Hus. Lokale frivillige skriver din hilsen i hånden og stiller din lyspose op. Bemærk at posen skal være købt online senest kl. 14 den 27. oktober, hvis de frivillige skal nå at få den med i lysceremonien.
Program
Tænd et Lys i Vejle torsdag 27. oktober
Kl. 16 – 16.30: Kaffe og kage, velkomst ved rådgivningsleder Susanne Silkjær samt et oplæg om husets muligheder for patienter, pårørende og efterlevere.
Kl. 16.30 – 17.30: Kan musik bruges til at skabe trivsel i en udfordrende tid, og påvirke vores humør og skabe positive forandringer i krop og sjæl? Ja, det kan...
Vi byder indenfor til en Spil Dansk koncert med den professionelle jazzsangerinde Camilla Dayyani. Hun har arbejdet meget med samspillet mellem lyrik og musik og udgivet flere albums med sin musik. Denne eftermiddag vil hun give en solo koncert, hvor hun ved klaveret synger og spiller egne kompositioner til dansk og persisk lyrik.
Kl. 17.30 – 18.30: Med hjælp fra lokalforeningen i Vejle serverer vi varm suppe med brød.
Stafet for livet Vejle sælger lysposer til lysceremonien senere på aftenen.
Lysposer til arrangementet kan også forudbestilles på knaek.cancer.dk/lysposer
Der vil være mulighed for at tale med frivillige fra lokalforeningen i Vejle og Stafet for livet Vejle, om det arbejde som de gør i forhold til kræftsagen.
Rådgivere fra Kræftpatienternes Hus vil vise rundt i huset, samt stå til rådighed for yderligere information om rådgivningens muligheder.
Kl. 19 - 19.30: Fællessang og lysceremoni
Lystale ved præst Inge Pilegaard Thomsen.