Knæk Cancer med Kræftrådgivningen i Vejle

Velkommen til Knæk Cancer med Kræftrådgivningen i Vejle torsdag 24. oktober 2024.

I uge 43 sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen sammen med resten af befolkningen, hvor vi samler ind til forskning, patientstøtte og forebyggelse.

Program torsdag 24. oktober

Tema for dagen: Kreativitet som sundhedsfremme

Kl. 15:00-18:30 – Donation og dekoration af lysposer
I tidsrummet bliver der gennem hele dagen mulighed for at donere og dekorere lysposer til aftenens lysceremoni og sende en kærlig hilsen til en, der er ramt af kræft, eller en, man har mistet. Lysposer kan doneres fra 50 kr.

Kl. 15:00-19:00 – Kreative værksteder
Få inspiration fra smykkedesigner Christina Møller og kom og lav dit eget perlearmbånd. Prøv kræfter med blindtegning i tegneværkstedet. Være kreativ sammen med Helle Egeskov fra Genbrugsland i Vejle og kreer din egen engel mm. af genbrugsmaterialer.

Kl. 16:00-17.30 – Foredrag
Hospicesygeplejerske Mette Albæk og indehaver af Mette Albæk Design giver indblik i, hvorfor og hvordan kreative udfoldelser kan mindske stress, angst og depression, og kan have en gavnlig effekt vores mentale helbred. Hvorfor er det godt at have flere arbejder i gang på samme tid samt vigtigt at sætte tid af til kreativ udfoldelse hver dag? Og hvilket projekt er godt at vælge, for at opnå den terapeutiske effekt? 
OBS: der er kun 50 pladser til foredraget – meld dig til senest 22. oktober 2024 ved at skrive til carath@cancer.dk eller på tlf. 26 47 74 39.

Kl. 18:00-19:00 – Aftensmad
Kræftrådgivningen i Vejle og Lokalforeningen i Vejle byder på suppe med brød.

Kl. 19:00-19:30 – TÆND ET LYS lysceremoni og fællessang
Stafet For Livet i Vejle står bag en rørende og smuk lysceremoni, hvor vi sammen tænder vores lysposer og støtter dem, der er ramt af kræft, og mindes dem, vi har mistet.

Kræftpatienternes hus i Vejle, Beriderbakken 9, 7100 Vejle