Brystkræftpatienter får bedre livskvalitet med ny opfølgningsmetode
Kvinder, som har haft brystkræft, oplever ofte senfølger i form af fysiske symptomer eller psykiske udfordringer. Men generne kan mindskes, viser et stort forskningsprojekt, der har set på effekten af en ny metode til at følge og støtte kvinderne efter endt kræftbehandling.
I projektet MitHelbred fik en gruppe brystkræftpatienter over en periode på tre år tilbudt enten halvårlige kontrolbesøg hos en læge eller et forløb bestående af tre til fem individuelle samtaler med en sygeplejerske i løbet af de første seks måneder, og derefter støtte til at håndtere deres symptomer ved behov.
Resultaterne viser, at kvinderne i MitHelbred-programmet har en signifikant forbedret livskvalitet og mindre frygt for tilbagefald end kvinderne i det traditionelle kontrolforløb.
- Samtalerne handler om livet efter kræft, om de symptomer man har, og hvordan man håndterer dem. Sygeplejerskerne er uddannet i en særlig samtaleteknik og metode, ’guidet egen-beslutning’, hvor kvinderne guides til selv at træffe beslutninger om deres egen situation, forklarer overlæge Lena Saltbæk, der har ledet forskningsprojektet
- Vores undersøgelse viser, at samtaleforløbet virkelig kan gøre en forskel. At når man tager sig af patienten efter et kræftforløb, og støtter patienten i at tage sig bedre af sig selv, er der en god chance for, at hun kan vende tilbage til et godt liv efter kræft, siger Lena Saltbæk.
Spørgeskemaer opfanger tilbagefald og senfølger
Udover samtalerne følges kvinderne i MitHelbred-programmet med spørgeskemaer, som de får tilsendt i e-boks og skal udfylde digitalt. De modtager et spørgeskema hver 3. måned det første år efter brystkræftbehandlingen, og hver 6. måned de to efterfølgende år.
I spørgeskemaet er der både spørgsmål, der skal opfange tilbagefald, og spørgsmål, der skal opfange senfølger. Det kan være, at kvinden svarer ja til, at hun oplever vægttab eller smerter i knoglerne, som kan være tegn på tilbagefald, eller hun svarer ja til, at hun har depressive symptomer eller lymfødem, som er eksempler på senfølger.
- Hvis der er svar, der giver et ’rødt flag’, vil sygeplejersken ringe til patienten og vurdere, hvordan hun kan hjælpes: om der er brug for en scanning, rådgivning eller andet, forklarer Lena Saltbæk.
Derudover følges kvinderne med mammografi-screening, der kan afsløre en eventuel kræftsvulst i brystet.
Lena Saltbæk og hendes kolleger mener, at MitHelbred-programmet bør være standardopfølgning efter brystkræft. De forventer også, at metoden kan bruges i forhold til andre kræftdiagnoser, selvom det selvfølgelig skal efterprøves i tilsvarende forskningsprojekter.
- Vores undersøgelse viser, at man godt kan afskaffe de faste kontrolbesøg hos en læge, hvis man støtter patienterne som vi har gjort med ’guidet egen-beslutning’, screener systematisk for symptomer og reagerer på de symptomer, som folk har. Vi har vist, at det virker. Så lad os indføre det, siger Lena Saltbæk.
Forskningen er støttet af Knæk Cancer
Projektet ’ Kræftpatienter skal lære selv at spotte tilbagefald’ fik 5 mio. kr. fra Knæk Cancer 2014.
