Milepæl: Nye retningslinjer vil forbedre behandling af senfølger efter tarmkræft
Behandlingen af tyk- og endetarmskræft i Danmark er i dag så god, at hele 72 pct. af dem, der får diagnosen, overlever, og patienterne er den hurtigst voksende gruppe af kræftoverlevere i Danmark.
Desværre kæmper op mod 40 pct. af dem med fysiske senfølger, der er ødelæggende for livskvaliteten. Det er både mave-tarmproblemer, vandladningsproblemer og seksuelle problemer. Dertil kommer de psykiske følger – nedtrykthed og depression, angst for tilbagefald og træthed.
De nye retningslinjer omfatter udredning og behandling af alle disse senfølger, forklarer Katrine J. Emmertsen, der er overlæge på Mave- og Tarm Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers og projektleder på de nye retningslinjer.
- Retningslinjerne afspejler, hvad det er for nogle senfølger, patienterne har, og indeholder anbefalinger for, hvordan man finder patienterne, og hvordan man kan hjælpe dem, siger Katrine J. Emmertsen.
- Mange flere overlever, og det er godt. Men man skal overleve med en god livskvalitet. Det er ikke sjovt at få 20 års ekstra levetid, hvis man skal sidde på toilettet og ikke kan gå på arbejde og dyrke sine fritidsinteresser. Derfor er det så vigtigt, at vi ikke kun fokuserer på kræftbehandlingen, men også på livet efter kræft, siger hun.
Milepæl
Med de nye retningslinjer har behandlingen af senfølger nået en milepæl, siger Peter Christensen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og leder af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne.
Forskningscentret, der er etableret med støtte fra Knæk Cancer, har taget initiativ til arbejdet, hvor en forskergruppe har gennemgået al videnskabelig litteratur om udredning og behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft.
- Det her vil være praksisændrende. Det vil sige, at behandlingen af senfølger tager en ny retning, hvor sygehusene og de behandlende læger har pligt til at stille op med den bedste behandling til patienten. For patienterne betyder det, at de kan forvente, at de bliver informeret om, hvilke senfølger de risikerer at få af en behandling for tyk- og endetarmskræft; at de – hvis de får senfølger – får en behandling, der lever op til retningslinjerne, og at sygehuse, der ikke har ekspertisen, skal henvise patienten til nogen, der har, siger Peter Christensen.
Retningslinjerne har været i høring hos alle relevante fagpersoner, udover kræftlæger og kirurger er det også f.eks. sexologer og psykologer.
- Vi har haft en lang høringsproces, hvor de faglige selskaber har givet tilbagemeldinger, som vi har indarbejdet i retningslinjerne. Det vil sige, at det er hele fagmiljøets anbefaling af, hvordan vi håndterer senfølger efter tyk- og endetarmskræft, siger Peter Christensen.
Med kliniske retningslinjer får man de vigtige trædesten, der skal føre til ibrugtagning af nye behandlingsmetoder til gavn for patienterne, siger Pernille Slebsager, Kræftens Bekæmpelse. Foto: Tomas Bertelsen
Til gavn for patienterne
Kræftens Bekæmpelse har støttet arbejdet med de nye retningslinjer, og her glæder afdelingschef Pernille Slebsager sig på patienternes vegne.
- Det er meget positivt og rigtig godt for patienterne, at den nye viden fra de nationale forskningscentre for senfølger bliver til nationale, kliniske retningslinjer. Med kliniske retningslinjer får man de vigtige trædesten, der skal føre til ibrugtagning af nye behandlingsmetoder til gavn for patienterne – og som kan være med til at sikre, at alle får den bedste hjælp, uanset hvor i landet, man får sin behandling, siger Pernille Slebsager.
Et af de områder, som man ved meget om, at mavetarmproblemer, f.eks. diarré eller såkaldt ’bydende afføringstrang’, hvor man kun har ganske kort tid til at nå på toilettet. Det er nogle af de senfølger, som mange patienter lider under efter operation for tyk- og endetarmskræft.
- Vi ved efterhånden meget om, hvorfor tarmproblemerne opstår, hvordan vi identificerer dem, og hvordan vi kan behandle dem. Der findes talrige eksempler på patienter, der har lidt af den slags problemer i årevis. Det skal de ikke, for der er hjælp at hente, siger Peter Christensen.
Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne har tidligere også udfærdiget nationale retningslinjer for håndtering af senfølger efter analkræft, en sygdom der rammer cirka 140 personer i Danmark årligt.
Flere overlever kræft - flere får senfølger
I dag overlever langt flere kræftpatienter deres sygdom. Den forbedrede overlevelse betyder, at flere patienter lever med gener efter sygdommen og/eller behandlingen i form af senfølger.
Senfølger dækker over en bred vifte af både fysiske og psykiske symptomer, som kan påvirke det hverdagsliv, som patienterne kendte til, før de fik kræft.
Den seneste Barometerundersøgelse blandt kræftpatienter fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 58 pct. af kræftpatienterne oplever udfordringer eller gener to et halvt år efter diagnosen. Hyppige gener er træthed og manglende energi, angst og bekymring, seksuelle problemer, føleforstyrrelser, smerter og afførings- og vandladningsproblemer.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i senfølger efter kræft. I 2017 blev der etableret tre forskningscentre i senfølger med støtte fra Knæk Cancer:
- Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for senfølger efter kræft i bækkenorganerne
- Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Brystkræftsenfølger
- Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for senfølger hos kræftoverlevere (CASTLE)
