Kræftoverlevere får hjælp til at håndtere frygt for tilbagefald
Kræften er væk. Man skulle egentlig være glad og komme videre med sit liv. Men sådan går det ikke, for ud af den vellykkede kræftbehandling vokser frygten for, at kræften vender tilbage.
Det er noget, mange, som har haft kræft, kender til. Undersøgelser viser, at 58 pct. af kræftoverlevere har en moderat grad af frygt for tilbagefald, og 20 pct. har en høj grad af frygt for tilbagefald, selv mange år efter at behandlingen blev afsluttet.
Samtidig står frygt for tilbagefald øverst på listen over de problemer, som mennesker, der har overlevet kræft, ønsker hjælp til, fortæller Bobby Zachariae, professor ved Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og ved Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.
- De fleste ved godt, at der objektivt set er lav risiko for, at kræften vender tilbage. Men de har alligevel så mange bekymrede tanker, at det er ødelæggende for livskvaliteten. For nogle kan det for eksempel være svært at passe et arbejde, siger Bobby Zachariae.
Læs tema om senfølger:
Frygten for tilbagefald kan føre til psykiske problemer som angst og depression, og den er tæt forbundet med andre senfølger, som kan følge efter en kræftbehandling.
- Vi ved, at frygt for tilbagefald kan forstærke andre senfølger som træthed (fatigue), smerter og søvnproblemer. Det er derfor vigtigt at hjælpe patienterne og gøre det lettere for dem at håndtere deres frygt, siger Bobby Zachariae.
Han understreger, at en vis grad af opmærksomhed på kræftsymptomer er hensigtsmæssig.
- Det handler om en problemstilling, som ikke er helt urealistisk. Kræft kan jo vende tilbage. Det handler derfor ikke om, at folk tænker forkert, men om at de skal lære at leve med frygten og arbejde med deres opmærksomhed. Og så handler det om at fokusere mere på det, som giver mening i deres liv, fortsætter Bobby Zachariae.
Forskellige tilbud til mennesker med forskellige behov
Bobby Zachariae har fået to bevillinger fra Knæk Cancer til at udvikle metoder, der kan hjælpe med at håndtere frygt for tilbagefald. Den første bevilling har ført til et gruppeforløb for patienter med høj grad af frygt for tilbagefald, som i øjeblikket tilbydes i seks af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Den anden bevilling er en metode til at træne kræftlæger i at hjælpe kræftpatienter til at håndtere frygt for tilbagefald i forbindelse med opfølgningen efter kræftbehandlingen.
Målet er at skabe forskellige behandlingstilbud, der passer til forskellige patienters behov, siger Bobby Zachariae, der har hentet inspiration til metoderne hos australske psykologer.
Læs om reaktioner efter kræft:
Gruppeterapi som forskningsprojekt
Det ene tilbud er gruppeforløbet for kræftoverlevere med høj grad af frygt for tilbagefald.
Gruppeforløbet er i perioden 2017-2022 blevet udviklet og vurderet i en række indledende undersøgelser for derefter at blive afprøvet i et forskningsprojekt.
85 kvinder, som er færdigbehandlet for brystkræft, har deltaget i projektet, hvor de ved lodtrækning er blevet fordelt på enten gruppeforløbet ’frygt for tilbagefald’ eller et almindeligt gruppeforløb med afspændingstræning, så kan man kan sammenligne effekten af de to metoder.
Og resultaterne var gode, fortæller psykolog og ph.d.-studerende Nina Tauber, der har ledet forskningsprojektet.
- Der er en signifikant bedre effekt af det særlige gruppeforløb ’Frygt for tilbagefald’, sammenlignet med afspændingstræning. Det hjælper særligt dem, der lider under en betydelig grad af frygt for tilbagefald, siger Nina Tauber.
Afprøves i kræftrådgivninger
På baggrund af de gode resultater samarbejder forskerne nu med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger om at afprøve metoden i et såkaldt implementeringsprojekt i seks kræftrådgivninger frem til udgangen af 2024.
Hvor gruppeforløbene i forskningsprojektet fokuserede på kvinder med brystkræft, går implementeringsprojektet ud på at afprøve metoden i grupper med blandede kræftdiagnoser.
Lærer at hoppe af ’bekymringstoget’
Gruppeforløbene, som tilbydes i kræftrådgivningerne, består af seks sessioner og ledes af psykologer, som har modtaget en særlig oplæring i metoden af Nina Tauber og hendes kolleger fra Aarhus Universitet.
Det er et intensivt og struktureret forløb, hvor deltagerne får redskaber til at håndtere frygten, forklarer Nina Tauber. Der er to overordnede elementer i gruppeterapien: Det ene går ud på at lære at afkoble tankerne fra bekymringerne og vende opmærksomheden tilbage mod det, man er i gang med, for eksempel sit arbejde – eller opvasken hjemme i køkkenet.
- Mange oplever, at de grubler og overtænker. De kan køre afsted på et ’bekymringstog’, som gør, at de ikke kan have opmærksomhed på det, som de egentlig er i gang med. Derfor laver vi øvelser, der går ud på at hoppe af ’bekymringstoget’ og rette tankerne tilbage mod det, man egentlig er i gang med.
Læs interview med Mads om frygt for tilbagefald:
'Det er som en sky, der hænger over mig'
Sætter konkrete mål
Det andet element handler om at tænke over, hvad man skal sætte i stedet for, når man ophører med at gruble.
- Her øver vi os i at afklare personlige værdier og at sætte konkrete mål. Vi skifter fokus fra frygten for tilbagefald til noget andet, og spørgsmålet er, hvad det andet så skal være, fortæller Nina Tauber.
Imellem sessionerne er der en del hjemmearbejde, hvor man skal øve sig i at bruge teknikkerne, forklarer Nina Tauber.
- Formålet er også at skabe en ’normalisering’ af frygten og blive klar over, at det er naturligt at bekymre sig fra tid til anden. Fordelen ved at mødes i en gruppe er her, at man møder andre, der har det på samme måde. Man hører andres oplevelser og perspektiver og oplever, at man ikke er alene med sine følelser, siger hun.
Tre gode råd til at lindre frygt for tilbagefald
- Alt med måde
Det er fint at være opmærksom på sin egen sundhed, og f.eks. spise sundt og dyrke motion. Men alt med måde. Husk også at give plads til det, som giver dig livskvalitet. - Skift fokus
Gå til fodbold, tag opvasken, dyrk dine interesser, og begræns tiden, du bruger på at bekymre dig. Fokuser på aktiviteter, der føles meningsfulde for dig. - Tal med andre
Tal med din partner, dine familiemedlemmer og venner om, hvordan du har det. På den måde er der andre, der ved, at du er bekymret, og kan hjælpe med at berolige dig.
Kilde: Mette Harpsøe Engel, psykolog og leder af Kræftrådgivningen i København
Kræftlæger oplæres af psykologer
I 2022 fik Bobby Zachariae endnu en bevilling fra Knæk Cancer til forskning i frygt for tilbagefald. Denne gang til et forsøg med et internetbaseret e-læringsprogram til oplæring af kræftlæger til at tale med kræftoverlevere om frygt for tilbagefald.
Samtalen skal finde sted i forbindelse med den opfølgende konsultation efter kræftbehandlingen. Her skal kræftlægen gennemføre en særlig samtale med sin patient om risikoen for tilbagefald, og hvad man skal holde øje med.
Samtalen skal blot vare 8-9 minutter og har til formål at normalisere den enkeltes frygt for tilbagefald og dermed forebygge, at den bliver invaliderende. Kræftoverlevere med svær frygt for tilbagefald kan, hvis de ønsker det, henvises til for eksempel et tilbud om gruppeterapi (beskrevet ovenfor).
Metoden med oplæring af kræftlæger er allerede testet i en mindre undersøgelse i Australien, men Bobby Zachariae og hans team er de første til at afprøve den i en stor landsdækkende lodtrækningsundersøgelse.
Han mener, at projektet kan bidrage til en kulturændring i sundhedsvæsenet.
- Mange læger tager ikke fat i ting, som de ikke mener, at de kan gøre noget ved. Men her får de nogle forholdsvis enkle greb, som kan mindske frygt for tilbagefald hos en række kræftoverlevere og dermed give dem større livskvalitet, siger Bobby Zachariae.
-Vi er overbevist om, at dette også kan betale sig samfundsmæssigt. Det er forholdsvis gratis at træne kræftlægerne i at arbejde med forebyggelse af frygt for tilbagefald. Frygt for tilbagefald går ikke over af sig selv og ender ofte med at blive en kronisk tilstand, hvis ikke folk bliver hjulpet. Det er vigtigt både for den enkelte kræftoverlever og for samfundet at hjælpe patienterne, siger Bobby Zachariae.
'Mange læger tager ikke fat i ting, som de ikke mener, at de kan gøre noget ved. Men her får de nogle forholdsvis enkle greb, som kan mindske frygt for tilbagefald (...)'
Bobby Zachariae
Der mangler behandlingstilbud
I Kræftens Bekæmpelse glæder psykolog og leder af kræftrådgivningen i København, Mette Harpsøe Engel, sig over, at der bliver udviklet tilbud til kræftoverlevere med frygt for tilbagefald.
- Det er godt, at frygt for tilbagefald bliver sat på dagsordenen, for det er et stort problem for mange mennesker, og der har ikke været tilstrækkeligt med behandlingstilbud. Vi er meget glade for at være med til at prøve metoderne af i implementeringsprojektet i kræftrådgivningerne, men på sigt mener jeg, at behandlingskrævende frygt for tilbagefald bør være en opgave for det offentlige, siger Mette Harpsøe Engel.
Gruppeforløb afprøves i seks kræftrådgivninger
Gruppeforløbet Frygt for Tilbagefald kører frem til udgangen af 2024 som et implementeringsprojekt i disse seks kræftrådgivninger: København, Herlev, Næstved, Odense, Vejle og Aabenraa. Grupperne er for blandede målgrupper, både med hensyn til kræftform og køn.
Find din nærmeste kræftrådgivning:
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
- Projektet ’Behandling af angst for tilbagefald af kræft’ fik 1,5 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2016, og projektet ’Ny metode skal forebygge frygt for tilbagefald’ fik 1.630.000 kr. fra Knæk Cancer 2022. Til sammen skal de to projekter føre til en trinvis tilgang til håndtering af kræftoverleveres frygt for tilbagefald, bestående af: En internetbaseret oplæring af kræftlæger til at forebygge frygt for tilbagefald hos patienter med en moderat frygt for tilbagefald samt et forløb med gruppeterapi til mennesker med høj grad af frygt for tilbagefald.
- Desuden har projektet 'Et bedre liv efter tarmkræft' modtaget 1,5 mio. kr. i forskningsstøtte, bl.a. også fra Knæk Cancer. Her er målet at udvikle et internetbaseret behandlingsforløb for personer med en høj grad af frygt for tilbagefald af kræft. Projektet er i første omgang rettet mod mennesker, der er helbredt for tarmkræft, og som 5-10 år efter diagnosen lider af frygt for tilbagefald. IT-platformen er udviklet, og de første patienter er i gang med forsøgsbehandlingen.
