Varm kemo i bughulen kan blive ny behandling af æggestokkræft
Siden august 2021 har en gruppe kvinder med fremskreden æggestokkræft været med i et nyt forsøg på Rigshospitalet. Det er kvinder, hvor kræften udelukkende har spredt sig i bughulen, og som tilbydes en operation for at fjerne kræften.
Håbet er, at en ny behandlingsform kan give dem nogle flere år at leve i. Og hvis det går godt, vil mange flere kvinder i fremtiden få glæde af forsøget.
Kvinderne får i forlængelse af operationen skyllet bughulen med varm saltvand tilsat kemoterapi. Behandlingen hedder HIPEC og anvendes allerede som standard i Danmark til nogle patienter med tarmkræft. Resultater fra Holland peger på, at det også kan virke mod æggestokkræft.
Ved HIPEC opvarmes kemoterapi til 42 grader, hvilket giver en række effekter på både kræftceller og immunforsvaret. Væsken hældes ned i bughulen, hvor den skal ligge og cirkulere i halvanden time. Ideen er, at kirurgen først fjerner alt det kræftvæv, der kan ses, og derefter skal den varme kemoterapi gøre det af med det usynlige kræftvæv, der måtte være tilbage.
Læs om æggestokkræft:
I spidsen for projektet står overlæge ph.d. Berit Jul Mosgaard fra Rigshospitalet. Hun håber, at forsøget kan bane vejen for et nyt behandlingstilbud til kvinder med fremskreden æggestokkræft.
- Æggestokkræft er en alvorlig sygdom, der ofte har spredt sig, når den opdages. Det er vores håb, at vi med HIPEC kan udskyde tiden inden et eventuelt tilbagefald, og at kvinderne får en længere levetid, siger Berit Jul Mosgaard.
Læs om Ann Kristina Bojsen, der har fået forsøgsbehandlingen:
Ann fik æggestokkræft: ”Forskning har givet mig en ekstra chance”
Desværre ikke for alle
Forsøget fik støtte af Knæk Cancer i 2018, men det blev forsinket på grund af corona-pandemien. Nu er det i gang på Rigshospitalet, og senere følger Aarhus og Odense Universitetshospitaler efter. Flere udenlandske hospitaler deltager også i forsøget.
Berit Jul Mosgaard understreger, at det kun er en mindre gruppe kvinder, der kan komme med i forsøget til kemoskylning af bughulen, da der er en række forhold, der skal være til stede: Kræften må ikke have spredt sig uden for bughulen, kvinden må ikke have haft anden kræft inden for de to seneste år inden behandlingen, og hun må ikke tidligere have fået kemoterapi.
Derudover skal hun være under 78 år, og hun skal fysisk kunne klare først en stor operation, hvor man fjerner en række organer og derefter skyller med varm kemoterapi. Organerne, der fjernes, er typisk: livmoder, æggestokke og æggeledere, fedtforklæde, dele af bughinden og forstørrede lymfeknuder og måske andre organer.
- Det er kun cirka ti pct. af vores patienter med æggestokkræft, der opfylder disse kriterier siger Berit Jul Mosgaard.
Hun håber, at behandlingen viser sig at være så god, at den senere også kan anerkendes til en anden gruppe af kvinder med fremskreden æggestokkræft, nemlig dem, hvor kræften er så udbredt i bughulen, at de skal have kemoterapi, før de kan opereres.
Det nye forsøg er et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienterne får forsøgsbehandling og derefter seks gange kemoterapi. Den anden halvdel får den almindelige behandling, som er operation uden HIPEC, og derefter seks gange kemoterapi.
Læs om forsøgsbehandling her:
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Projektet ’Kan kemoskylning af bughulen forbedre overlevelsen ved æggestokkræft?’ fik 1,3 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2018.
