Kunstig intelligens skal give bedre overvågning af kræftpatienter efter operation

- I dag har en sygeplejerske ansvaret for mindst otte patienter og ofte langt flere. Personalet går rundt med udstyr og måler blodtryk og puls hver ottende time. Det er ikke meget, hvis man er i risiko for at få komplikationer i f.eks. hjerte eller lunger, som kan udvikle sig hurtigt, siger Christian S. Meyhoff.

Han understreger, at WARD-systemet netop er udviklet til patienterne på sengeafdelingerne. Overvågningen på opvågningsstuer og intensivafdelinger er langt mere intens, ofte med én sygeplejerske til én patient.

Støtte fra Knæk Cancer i 2016

Forskerne fik en bevilling fra Knæk Cancer i 2016, som var startskuddet til WARD-systemet. Både sygeplejersker, læger og patienter er inddraget i udviklingen, hvor en af udfordringerne har været at få systemet til at slå alarm på de rigtige tidspunkter.

- Man kan købe trådløse sensorer, som kan vise mange ting. Men ofte bimler de for meget. Vi har udviklet alarmerne ved hjælp af kunstig intelligens, så de nu kun slår alarm, når der sker ændringer hos patienten, som betyder noget. Det får mængden af falske alarmer til at falde markant og gør, at WARD-systemet kan bruges i en travl hverdag, siger en anden af WARD-systemets ophavsmænd, Eske Kvanner Aasvang, overlæge og professor på Rigshospitalet.

Læs om Kræftens Bekæmpelses uddeling af forskningsstøtte:

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning med 94 millioner kr.

Efterligner sygeplejersker og læger

Eske Kvanner Aasvang fortæller, at systemet er bygget til at efterligne læger og sygeplejerskers måde at tænke på og nævner som eksempel ét af de ”vitale parametre”, som systemet overvåger: indholdet af ilt i patientens blod.

- Hvis iltningen afviger fra det normale, vil en erfaren læge se på, hvor meget den afviger, og i hvor lang tid. Hvis det er en let afvigelse, skal det vare lang tid, før systemet slår alarm. Hvis iltningen er lav, og f.eks. pulsen samtidig stiger, er der fare på færde, forklarer han.

WARD-projektet har hidtil kørt som en række forskningsprojekter på især Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, og indtil nu har omkring 700 kræftpatienter medvirket i forsøgene. Da corona-pandemien brød ud i 2020, besluttede man sig for ikke at udsætte kræftpatienter for risiko for at blive smittet af forskerne. Til gengæld blev systemet testet på patienter, der var indlagt med corona. Dette projekt fik støtte fra bl.a. Novo Nordisk Fonden og Danske Regioner.

- Den trådløse overvågning gav en stor fordel under corona, fordi sundhedspersonalet kunne overvåge patienterne på afstand og dermed undgå at iføre sig værnemidler så tit for at gå ind  på isolationsstuen, siger Eske Kvanner Aasvang.

I den nye undersøgelse rettes forskernes blik igen mod de kræftopererede. For kræftpatienter er det særligt vigtigt at undgå komplikationer, fordi mange af patienterne tilbydes supplerende kemoterapi. Det sker for at slå eventuelle tilbageværende kræftceller ihjel.

- Hvis en patient får for eksempel lungebetændelse eller en anden infektion efter operationen, kan det betyde, at patienten ikke kan tåle kemoterapi, og behandlingen derfor bliver forsinket, eller måske ligefrem aflyst. Derfor er det vigtigt at behandle tegn på komplikationer hurtigt, siger Christian S. Meyhoff.

Forskerne tror på, at WARD bliver fremtidens overvågningssystem på de danske hospitaler.

- Vi er meget glade for, at Kræftens Bekæmpelse var klar til at satse på os med den bevilling, som vi fik fra Knæk Cancer i 2016, og igen med den nye bevilling. De gamle metoder er ikke længere nok i forhold til at øge patientsikkerheden. Vi er nødt til at gøre tingene klogere og drive medicin på en ny måde, siger overlæge og professor Eske Kvanner Aasvang.