Ny forskning i tabubelagte kræftsygdomme
At få at vide man har kræft, er i sig selv en barsk besked. Men for nogle sidder kræften et sted, som det kan være rigtig svært at fortælle om, når velmenende kolleger, venner eller familie spørger til det. Det kan gøre en i forvejen vanskelig situation, endnu værre.
Det kan være tilfældet, hvis kræften sidder i kønsdelene. F.eks. hvis man som mand får peniskræft eller som kvinde får kræft i de ydre kønsorganer – vulvacancer.
Men nu kan forskning, støttet af Knæk Cancer og ledet af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Rigshospitalet, være med til at sætte mere fokus på de tabubelagte kræftformer, og dermed gøre det nemmere at tale om.
Og hvad der er mindst lige så vigtigt, så rummer forskningen mulighed for, at lægerne kan blive bedre til at målrette behandlingen af de to sygdomme til den enkelte patient, og dermed potentielt opnå bedre overlevelse og færre senfølger.
Forskningen udmærker sig ved at være i international særklasse. Det forklarer forskningsgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og professor ved Rigshospitalet, Susanne Krüger Kjær, der leder de nye undersøgelser:
- Vores undersøgelser bliver de største i verden. Fordi der er tale om sjældne kræftformer har man ikke hidtil kunnet samle så mange patientprøver, som vi har. Jeg synes det er vigtigt, at vi nu kan få endnu mere fokus på og viden om to tabubelagte sygdomme, siger hun.
Nemmere at finde den bedste behandling
I de nye projekter vil forskerne bl.a. undersøge om sygdommene kan underinddeles i grupper, der har forskellig prognose eller risiko for tilbagefald, så lægerne på den baggrund kan beslutte, hvilken behandling, der er bedst til den enkelte patient. Det kan betyde, at nogle patienter skal have tilbudt en anden behandling end de ville få i dag, eller måske en mindre aggressiv behandling – simpelthen fordi man kan nøjes med mindre.
- Man ved f.eks. at de hoved-halskræft tilfælde, som skyldes en HPV-infektion, er særligt sårbare overfor stråleterapi og kan tilbydes mere skånsom behandling. Vi vil derfor bl.a. undersøge om det samme kunne gælde for de typer af kræft i penis eller vulva, som også kan skyldes HPV, siger Susanne Krüger Kjær.
For finde koden til den bedste behandling, undersøger forskerne en række markører, som kan fortælle noget om kræftens biologi og som skal være med til at udpege, hvad man i fremtiden skal se efter, for at vælge den bedste behandling.
- Peniskræft og vulvacancer minder på mange måder om hinanden. Der er typisk to veje, sygdommene kan opstå ad. Enten efter en infektion med HPV eller via en vej, som mere bærer præg af at være en betændelsestilstand, og af at være autoimmun, hvor kroppens eget immunforsvar angriber kroppens raske celler, siger Susanne Krüger Kjær.
Verdens største kohorter
I de nye forskningsprojekter har forskerne oprettet to såkaldte kohorter – samlinger af vævsprøver fra patienter – fra omkring 1300 kvinder med vulvacancer og ca. 1100 mænd med peniscancer.
Patienterne bliver fulgt efter de har fået en kræftdiagnose, og forskerne ser bl.a. på hvilken behandling patienterne får og hvordan det går dem, om de får senfølger eller måske tilbagefald. Kombinationen af viden om både biologiske markører, behandling og sygdomsforløb skal tilsammen danne grundlag for den kommende nye viden om sygdommene.
Undersøger for virusset HPV
De indsamlede prøver bliver analyseret for en række forskellige faktorer, som kan have betydning for udviklingen af kræften og dens prognose.
Bl.a. ser forskerne på, om vævsprøverne er positive for virusset HPV og undersøger forekomsten af biomarkøren p16. De undersøger også for mutation i genet TP53, som spiller en rolle i at reparere genetiske skader, som kan medvirke til udviklingen af kræft.
Derudover bliver tumorernes mikromiljø – vævet omkring kræftcellerne – undersøgt. Her ser forskerne bl.a. på lymfocytter fra immunforsvaret og ændringer i bindevævet.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Projektet 'Forbedret overlevelse efter peniskræft: Et landsdækkende studie af betydningen af humant papillomavirus (HPV), p16 og PD-L1 for prognosen' har modtaget 1.550.000 kr. i støtte gennem Knæk Cancer 2020.
Projektet 'Non-cervikal ano-genital cancer hos kvinder. HPV’s betydning for risiko og prognose - og ’realworld’ effekt af HPV-vaccination' har modtaget 1.925.000 kr. i støtte gennem Knæk Cancer 2020.