Radioaktivt jodkorn spiller vigtig rolle ved brystkræftoperationer
Man tager et lille radioaktivt jodkorn og placerer det ved kræftsvulsten. Jodkornet lægges ind i kroppen med en nål i forbindelse med en ultralydsscanning.
Når så kirurgen skal operere, bruger hun en geigertæller til at finde frem til jodkornet. Og så ved kirurgen præcist, hvor hun skal operere for at fjerne kræftsvulsten.
Det er princippet bag en metode til markering af kræftsvulster, der allerede er indført på Afdeling for Brystkirurgi, Herlev-Gentofte Hospital, Aarhus Universitetshospital og på Hospitalsenhed Midt på baggrund af forskning støttet af Knæk Cancer.
Men jodkornet er ikke kun egnet til at markere kræftsvulsten. Ny forskning viser, at metoden også er god, når det handler om at markere lymfeknuder hos kvinder, der har spredning til lymfeknuder og tilbydes forbehandling med kemoterapi inden deres brystkræftoperation.
Det fortæller læge og ph.d.-studerende Frederikke Munck, der står bag to nye undersøgelser af brugen af jodkorn til markering af lymfeknuder.
- Vi har sammenlignet alle de metoder, som har været brugt i Danmark til at markere en lymfeknude, så kirurgen kan finde den ved operationen. Og vi fandt ud af, at jodkornet er den bedste, siger Frederikke Munck, der er ansat på Afdeling for Brystkirurgi, Herlev-Gentofte Hospital.
Her ses vævet, som er fjernet ved en operation. Svulsten ligger inde i det lyse væv, og tråden er anlagt for at vise retningen i forhold til kvindens anatomi. Foto: Herlev og Gentofte Hospital
Bedre kirurgi med færre senfølger
Brystkræft spreder sig først til lymfeknuderne i armhulen. Tidligere ville man fjerne alle lymfeknuder i armhulen for at være sikker på, at al kræft er væk.
Men fjernelse af alle lymfeknuder giver en stor risiko for, at kvinden senere får lymfødem. Det er en hævelse, der kan opstå, når man får fjernet eller beskadiget lymfeknuder.
Derfor vil lægerne helst undgå at fjerne alle lymfeknuderne, men nøjes med dem, der er kræft i.
Forbehandling med kemo
Kvinder, der har spredning til lymferne, tilbydes ofte forbehandling med kemoterapi inden operationen. Det kan både mindske kræftsvulsten i brystet og få kræften til at forsvinde fra lymfeknuderne, hvilket sker hos næsten halvdelen af kvinderne.
Inden start på kemoterapi undersøges kvinderne med mammografi, ultralyd og en vævsprøve af lymfeknuder, der ser syge ud.
Derefter skal der lægges en markering ind i den syge lymfeknude, så kirurgen senere kan finde den igen. Og det er her, jodkornet kommer ind i billedet. De afdelinger, der anvender jodkornet, lægger et jodkorn ind ved både kræftsvulsten og lymfeknuden. Jodkornene sidder derfor i kvindens krop i cirka et halvt år, hvor hun får kemoterapi.
Her ses et jodkorn i en lymfeknude hos en kvinde med brystkræft. Den røde pil peger på lymfeknuden, den gule pil på jodkornet. Foto: Herlev og Gentofte Hospital
Lykkes med jodkorn i 99 pct. af tilfældene
Når kvinden er klar til at blive opereret, kan kirurgen fjerne lymfeknuden med jodkornet og få det undersøgt for, om der stadig er kræft i lymfeknuden. Kirurgen fjerner også den såkaldte skildvagts-lymfeknude, som er den første lymfeknude, der modtager lymfevæske fra det kræftramte bryst.
Hvis alt går som det skal, kan kvinden altså nøjes med at få fjernet to lymfeknuder i stedet for alle lymfeknuder i armhulen. Og dermed kan hun forhåbentlig også undgå alvorlige senfølger.
- Vores resultater viser, at når man bruger jodkorn til at markere en lymfeknude og lægger det ind på diagnosetidspunktet, så lykkes det at fjerne lymfeknuden i 99 pct. af tilfældene, fortæller Frederikke Munck.
Med jodkornet lykkes det at fjerne lymfeknuden i 99 pct. af tilfældene, fortæller læge og forsker Frederikke Munck, Afdeling for Brystkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital. Privatfoto
Skal finde lymfeknuden ad to omgange
I dag bruger hospitalerne forskellige metoder til at markere den kræftramte lymfeknude. Disse metoder foregår normalt ad to omgange, hvor man først markerer lymfeknuden ved diagnosetidspunktet og så skal finde og markere den igen inden operationen.
Første markering sker typisk med en lille metalklips, og i anden omgang markeres den med ståltråd eller en blækmarkering på huden.
Ifølge Frederikke Muncks undersøgelser lykkes det dog ikke altid at genfinde lymfeknuden med de metoder, der udføres ad to omgange. Faktisk er succesraten kun på 82 pct.
- Det dårligste resultat finder man ved at markere lymfeknuden med en blækmarkering på huden, fortæller hun.
Håber at jodkornet vinder indpas
Hun og hendes kolleger håber derfor, at resultatet vil føre til, at alle de hospitaler i Danmark, der behandler brystkræft, vil gå over til at bruge metoden med jodkorn til at markere lymfeknuder.
- Med jodkornet laver du en markering i ét step i stedet for to, og du kan genfinde det med stor sikkerhed, siger Frederikke Munck.
Lille mængde radioaktivitet
Selv om jodkornet er radioaktivt, er det ikke farligt, understreger Frederikke Munck.
- Det er så lille en mængde radioaktivitet, at det ikke skader hverken kvinden selv eller dem, der behandler hende, siger hun.
I bakken ses jodkornet, som bruges til at markere en kræftsvulst eller lymfeknude, så lægerne ved, hvor de skal operere.
Med denne 'geigertæller' kan lægerne genfinde det radioaktive jodkorn, som de tidligere har placeret ved kræftsvulsten eller lymfeknuden.
Målrettet fjernelse af lymfeknuder
I de senere år har forbehandling med kemoterapi (neoadjuverende kemoterapi) vundet indpas i behandlingen af brystkræft. Det mindsker både kræftknuden i brystet og kræft, der har spredt sig til armhulens lymfeknuder, før operation.
Hos næsten halvdelen af de patienter, der får forbehandling med kemoterapi, forsvinder kræften fuldstændigt fra lymfeknuderne, men det er afgørende at man kan identificere disse patienter pålideligt.
Til det formål har man udviklet såkaldt ’targeteret aksildissektion’, som er en målrettet fjernelse af de lymfeknuder, hvor der er størst sandsynlighed for at have spredning til.
Ved targeteret aksildissektion markeres den lymfeknude, der er spredning til, før kemoterapi, og lymfeknuden fjernes og undersøges sammen med skildvagts-knuden efter kemo. Skildvagts-knuden er den første lymfeknude, der modtager lymfevæske fra det kræftramte bryst.
Internationale studier peger på, at denne metode med 96-98 pct. sikkerhed kan udpege patienter uden tilbageværende kræft i armhulen efter kemoterapi.
Find de nye resultater her: Munck, F. et al: Comparing Methods for Targeted Axillary Dissection in Breast Cancer Patients: A Nationwide, Retrospective Study. Ann Surg Oncol (2023).
Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer støtter forskningen
Projektet ’Et jodkorn skal give bedre operationer’ fik 1.027.011 kr. fra Knæk Cancer 2013.
Projektet ’Targeteret aksildissektion ved brystkræft efter neoadjuverende kemoterapi’ fik 959.000 kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Biologi & Klinik i 2022.
